Jeg vågner lørdag morgen og spørger mig selv om det nu var en drøm eller virkelighed at jeg gik fra bar til bar i går aftes. Meningen var jo egentlig at tage det helt stille roligt foran fjernsynet men så kom SMS'en og en lille djævel frem som hviskede i mit øre at det kan man da ikke på en fredag aften. Jeg svinger min Chanel taske over skulderen og møder mine venner downtown på Kenmare. Efter få minutter er det som om alle har fået ADHD og tekster og overvejer hvor man nu skal hen. "Hallo, vi er først lige ankommet" siger jeg mens min kun halvtomme Vodka Soda bliver revet ud af hånden på mig og videre det går. Der er fødselsdagsfest af en anden ven på Goldbar. Can't miss a party. Efter en times tid og en irriterende fyr der bliver ved med at snakke om alt og ingenting griber jeg initiativet og snupper min ven og tager på Boom Boom Room. Jeg er næsten tappet for energi men så ankommer vi...endelig, god musik, fed udsigt, good crowd, sådan skal en drink nydes på en fredag aften.






No comments:
Post a Comment