Tuesday, January 18, 2011

Knock Knock - Who's there? Monday morning

Jeg vågner med et brag og kikker mig panisk omkring. Min Blackberry viser at klokken allerede er halv elve. Jeg tænker shit hvor er du sent på den og så går det op for mig at det jo er helligdag, yep, Martin Luther King Jr. Day. Selvfølgelig er det også derfor mit hovedet banker som om den er blevet slået med en hammer...det var en lang nat. Det startede egentlig helt uskyldigt med at min gode tyske ven spurgte om jeg ikke ville med ned til en Vin-Bar sammen med en veninde i West Village, "Aria" som ligger på Perry Street. Jeg smider min Helmut Lang læderjakke over en lille sort sag og gør mig på vej downtown. Efter to flasker hvidvin er vi godt i gang og tænker whats next? Vi får en bbm fra Agnes, pigen der er assistent for "The Koch Brothers" som også er bedre kendt i New York for at lave de vildeste "Party Brunches". Hun inviterer os ned til Little Italy for at checke en ny hot spot som egentlig slet ikke er åben endnu "The Mulberry Project". I min rus tror jeg vi sikkert er gået forkert og er ved at forstyre en Gambino forsamling da det eneste man ser er en rød dør. Knock Knock.....døren åbner og vi går ind i en lille hyggelig bar hvor ældre mænd sidder i kroene og drikker whiskey mens deres Model date sipper på friske cocktails lavet med champagne. Jeg hilser på en af ejerene, Jeremy, som står bag baren. Han mixer en drink til mig som smager fantastisk men bestemt også er oversagen til min hovedpine i dag. Efter et par timer tager vi videre til Gold Bar...jeg er allerede godt stegt og kan ikke vente på at min ven for overtalt den store sorte dørmand til at lade os ind og tager med min veninde rundt om hjørnet til "South Side". Jeg danser lidt med disco kuglen før jeg beslutter mig for at det vist nok er bedre at tage hjem. Det er jo alligevel Søndag.


No comments:

Post a Comment